Handicap-camping – Sådan gør jeg.
Nøjagtig som mange andre mennesker holder mange handicappede også af at campere.
Aase har selv en kassevogn, der er ombygget, så hun kan bruge den til at sove og lave mad i.
Selv vælger hun at være ”rejsende campist” en del af året og være ”fastligger” i juli og august, hvor trængselen er stor, da  alle andre holder ferie i disse måneder.

ARBEJDET
For Dansk Camping har Aase netop været en tur rundt til de danske campingpladser for at inspicere forholdene. Benyttes de etablerede pladser, må man se sig godt for, da de tit er uegnede til kørestolsbrugere, selv om de reklamerer med det modsatte. Alt for ofte er toilettet kun delvist egnet. Tit er der en kant, der er for høj eller en dør, der er for smal. Som regel forsøger Aase at få lejrchefen med en tur rundt for at se, hvor og hvad der er galt. Ofte er svaret, at der ikke kommer nogle handicappede, så derfor er det ikke lavet egnet. Nej, det tro da pokker – når vi ikke kan færdes!!!

FASTLIGGER
Aase camperer hvert år i Jyderup i sommermånederne. I starten var der nogle småproblemer: men allerede det første år blev de rettet - hvorfor pladsen nu benyttes af flere handicappede. Det rygtes hurtigt, når der er noget, der fungerer. Det burde være lov, at alle nye pladser skulle testes af Handicaporganisationerne, inden de blev taget i brug.

ERFARINGER
Aase har brugt campingpladser over det meste af Europa og har set sig grundigt omkring undervejs.
Hun har været i Tyskland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Østrig, Schweiz, Frankrig, Spanien, Holland, Belgien, Italien og Luxemborg. Hun er ved at være en gammel rotte i faget og har mange erfaringer at øse af. Norge, Sverige og Finland skal ikke glemmes – men uanset hvor mange smukke steder, hun har besøgt, er og bliver Norge nr. 1. Hun holder uendeligt meget af de store vidder – fjeldene og den barske natur. Kan sidde og se ud over fjeldene i timevis og bare nyde roen. Har efterhånden været der over 30 gange.

ØNSKER
Skulle jeg ønske mig noget – man har vel lov at drømme – så var det en tur rundt i Europa, som gerne måtte vare et helt år eller mere. Syd på om vinteren og nord på om sommeren – det kunne være fedt!!!
Det ville være rart at have roen og tiden til at fordybe sig i de enkelte områder, kulturer m.m. helt uden tidspres; MEN – det bliver nok kun ved drømmen, da det også skal fungere med hjælpere. P.t. er jeg glad for, at hjælperne er så fleksible, som de er, således at jeg hvert år har mulighed for at komme meget af sted. Jeg føler mig bestemt ikke snydt.

Fra januar har jeg været Redaktør på Handicapområdet uden www.campingdanmark.dk !

På siden www.handicap-camping.dk ligger der nogle vuderingsskemaer over pladser, som jeg har besøgt og som vedrører tilgængeligheden for handicappede.
Stil spørgsmål til Aase på aase@handicap-camping.dk  eller aasevh@oncable.dk og der vil blive givet svar efter bedste evne.LPJ.


02-05-2004

Tilbage til forsiden