FERIEOPLEVELSER UDEN FORHINDRINGER...
I Dronningens Ferieby kan I året rundt holde en indholdsrig og ubesværet ferie sammen. Feriebyen er kåret som et af Danmarks mest tilgængelige ferietilbud til bevægelseshæmmede og er indrettet, så I straks føler jer godt tilpas i trygge omgivelser.

I bor centralt ved skov og by - lige ved en af Danmarks bedste badestrande - og midt i et charmerende område med masser af kultur- og oplevelsesmuligheder for både store og små inden for behagelig afstand.

Dronningens Ferieby er opført af Scleroseforeningen, men er åben for alle.



29-04-2004



Dronningens Ferieby ligger i det naturskønne område, Fuglsang Plantage ved Grenaa. Feriebyen består af i alt 44 huse, som er indrettet til mindste detalje med henblik på at lette opholdet for bevægelseshæmmede gæster og deres familier. Vi har et fælleshus med bl.a. pejsestue, køkken og mødelokaler, et aktivitetshus og en mødesal med plads til 200 gæster.

Feriebyen er det ideelle ferie- og mødested for mennesker, der på grund af et større eller mindre handicap er begrænsede i deres fysiske udfoldelsesmuligheder. Husene er opført i en smuk stil og i farver, der falder godt ind i den oprindelige natur i plantageområdet.


29-04-2004



HUSENE !
Alle 44 huse i Dronningens Ferieby er arkitekttegnede og til mindste detalje indrettet med henblik på at lette opholdet for bevægelseshæmmede og deres familier. Den gennemtænkte indretning rummer mange praktiske finesser, blandt andet kan køkkenbordet og håndvasken reguleres i højden.

Alle indvendige døre er skydedøre - og det er lige nemt at færdes ude som inde. Rundt om hvert hus er anlagt fliser, så der fra alle rum er direkte adgang til husets terrasser, som er udstyret med havemøbler.

Selvom husene er ens, rummer de hver deres oplevelser. Originale værker fra nogle af Danmarks mest fremtrædende kunstnere udsmykker hvert enkelt hus.



29-04-2004



HJÆLPEMIDLER - UDSTYR og INDRETNING !
Husene er standard udstyret med følgende:

fuldt udstyret køkken til 6 personer
6 sovepladser (2 køjesenge i værelse, sovesofa til 2 personer i køkken/alrum samt 2 senge i soveværelse
brændeovn  
opvaskemaskine
vaskemaskine/tørretumbler
ekstra brede døre
kaffemaskine/elkedel
farve-tv
telefon
køleskab/fryser
5 dyner og 5 puder  
havemøbler
mulighed for lån/leje af barneseng, høj stol og babybadekar


29-04-2004



AKTIVITETER!
Vi hjælper med at tilføre ferieopholdet en aktiv dimension. Vi har året rundt en lang række spændende ferietilbud samt sommeren igennem arrangementer for både børn og voksne.
I perioden 1/5 - 30/9 er der informationsmøde med oplysninger om arrangementer i feriebyen og nærområdet, hver mandag kl. 10.00 i Pejsestuen. I samme periode er der hver onsdag kl. 19.30 sang og/eller musik.

Er vejret til udeleg, kan børn og voksne glæde sig over legeredskaber, bl.a. en stor hoppepude, mooncars og et stort udendørs skakspil. Er det »indevejr«, har vi indrettet aktivitetshuset med mange udfordringer, bl.a. Playstation og pc'er med spil, og adgang til internet.

Vi udlåner spil af forskellig art i receptionen.

Se yderligere på vores Hjemmeside:
http://www.dronningensferieby.dk/dronning.php?pagedocument=1


29-04-2004

Tilbage til forsiden