2. juni 2008!
Så kan du godt køre op - siger Anne! Hjemme i Degneparken er alt pakket, og jeg er klar til at tage til Skarresø Camping, hvor jeg vil tilbringe de næste 3 mdr.

Det bliver nemmere og nemmere, for hvert år - da alt fra Hytten, blot er pakket i kasser, og klar til at tage med. Vi har efterhånden øvelsen.

05-04-2004



Jeg var meget spændt på, om det gode vejr holdt - da det nu har varet i flere uger - men det er stadig super flot.
Dejligt!

Vi bliver modtaget ved bommen - men inden skulle jeg lige stoppe oppe vejen for at tage et foto ud over søen - her er så smukt, og jeg beundre det lige meget hvert år.

05-04-2004



Krukken med blomster bliver sat ved døren og navneskiltet kommer op, så i løbet af kort tid, er jeg flyttet ind. Alt har jo sin plads - det varer ikke længe.

De første dage går med at hilse på de kendte Fastliggere, og snakke om året, som er gået. Enkelte nye er kommet til - så dem glæder jeg mig til at lære at kende i løbet af sommeren.

05-04-2004



En tur ud på broen og se til søen og åkanderne, men til min store glæde, er alt som det plejer at være.

05-04-2004



Der var flot i Norge - men her er altså også dejligt.

05-04-2004



Ved fællesområdet er der sat vinduer i - så vi bedre kan sidde og hygge selv om det regner eller blæser. De kan dog åbnes, så der fortsat er frisk luft.

Det kommer til at virke godt.

05-04-2004



En af de første dage kom et filmhold og optog nogle af aktiviteterne på campingpladsen. Flere gange om ugen er her mulighed for løbeture med den lokale Løbeklub - eller  stavgang med en flok, som motionerer inde i skoven eller rundt om søen.

05-04-2004



Vores egne campister spiller Krolf - det er en blanding mellem Golf og Krokket - som man har megen morskab af.

05-04-2004



Hanne og jeg tog nu lige en tur til søen i stedet for.

05-04-2004



Det er svært at finde sengen om aftenen - da man bliver afhængig af at se solen gå ned - ud over søen. Den ene aften er mere storslået end den anden.

Vejret er stadig helt fantastisk, så jeg har nydt den første uge, og kun arbejdet lidt, men den næste tur til juli - som går til Jylland og Fyn er nu på plads. Der er jo mange aftaler, som skal koordineres.

05-04-2004



Et par af vores nye fastliggere " Kokken og Jomfruen" arrangerede en dejlig aften med - Lun røget laks , nye kartofler og salat. Det var guf....

Vi vil forsøge at overtale dem til at gentage arrangementet, da det var meget vellykket. En god måde at blive samlet på.

05-04-2004



Omkring dyrelivet sker der lidt nyt i år. Fasanen  ser vi ikke meget til, men det lykkedes dog en stille eftermiddag at få et glimt af en hun.
Træerne omkring min hytte er blevet fældet - så jeg mangler min Morgendans på taget - her er nu fuglesang og fløjt ovre fra skoven.
Hver morgen beslutter jeg at ligge og lytte, men jeg falder altid i søvn igen

Nede på Engen - har de selskab af en Krage - som hver morgen på sammen tid - giver sig til at hakke på bilernes kofangere. Det varede nogle dage, inden de fandt ud af, hvad det var - men ved fælles hjælp lykkedes det.

Rådyret har fået 2 kid - men man skal være heldig for at se dem.

05-04-2004



En aften blev der en del uro uden for, og ind kørte 4 veteranbiler fra Sverige - som havde været til træf i Danmark. Det går jo stille og roligt - så der skulle en overnatning til - inden turen næste dag gik videre hjemad til Gotland.

05-04-2004



Man skal passes godt, når man kommer op i alderen - så der bliver lagt en stor hætte over for natten. Bilerne skulle nødig blive våde, hvis der skulle komme en byge.

05-04-2004



På mine daglige gå-ture, følger jeg nøje naturens gang. Brombærbuskene er desværre klippet meget ned, men der er dog kommet en del blomster - så mon ikke vi også kan plukke brombær i år?

05-04-2004



I dag er det St. Hans Aften og det blæser en hel pelikan. Der er forbud mod brug af åben ild, så der bliver ikke noget bål.

Dog fejler fantasien ikke noget - hos folk her på pladsen - så der bliver lavet et mini bål på den store Grill. Et stort stykke plastic gør det ud for læskærm - og så virker det fint.

05-04-2004



I gløderne fra bålet - senere på aftenen rister vi Sild -  som gør det ud for natmad - det smagte godt. Til dessert fik vi Jordbærkage!

05-04-2004



Jo - det er kun fantasien, der sætter grænser !

05-04-2004



Jasminen ved Skovstien er sprunget ud, og dufter rigtig godt - den er så smuk!

05-04-2004



Er rundt i Jylland og på Fyn i en lille uges tid – men det kommer der mere om senere. Har testet flere campingpladser, og jeg kan kun fortælle, at det bliver bedre og bedre.
Får besked om at min nye PC er kommet, så den må jeg til Dianalund og hente i morgen, inden jeg tager til Skarresø Camping igen.


05-04-2004



Ligeledes besked fra en god ven Ove fra Sverige, at han sammen med sine Hjælpere vil komme og besøge mig i August - det vil jeg glæde mig til. Ove er også kørestolsbruger

Har installeret min nye PC - og må i gang med at skrive igen.
Det er meningen der skal nogle programmer i, som gør det lettere for mig. Skærmen er meget bedre og større – hvorfor jeg forventer, at den bliver god at arbejde med.

Det bliver nok i løbet af sommeren, når min konsulent på Hjælpemiddelcentralen, kommer hjem fra ferie


05-04-2004



I aften – har der været underholdning på Campingpladsen – dog i overført betydning – da en gæst, var så uheldig, at smække sine bilnøgler inde.

Stor opstandelse – for på denne plads – kan man få hjælp til ALT.

Bent som er eksperten på dette område var forsvundet - så i første omgang gjaldt det om at finde ham. Niels gør dog et ihærdigt forsøg – han kan nemlig også løse alverdens praktiske problemer.


05-04-2004



Det lykkedes, og med et væld af kloge ord – diverse primitive hjælpemidler, og lidt teknisk snilde – fik Bent bilen åbnet igen.

05-04-2004



Min gode ven Asbjørn skulle – sammen med sin familie – have været på besøg, men desværre måtte vi aflyse – da Asbjørn måtte til tandlæge med en knækket tand. (Foto er fra sidste år.)

Heldigt - vi lige havde haft nogle gode dage sammen, da jeg var i Norge.


05-04-2004



Min genbo er taget på ferie, og en morgen, da min Hjælper kom – så vi fasanerne spankulere rundt ovre ved teltet. Nu var der fred og ro.

I år er det første gang, jeg ser dem så tæt på. Sidste år – vandrede de ind i hytten til mig.


05-04-2004



Sidste mandag var jeg på Hjælpemiddelcentralen i Holbæk, for at hente det nye program til min PC. Det er jeg meget spændt på at komme til at benytte, da det vil hjælpe mig meget – når jeg skal skrive.

Ideen er at jeg blot læser den tekst op, jeg vil notere, og maskinen oversætter så til skrift. Programmet hedder Dictus.


05-04-2004



Torsdag den 24. juli plukkede jeg de første brombær, og siden har jeg hver dag taget nogle, når jeg er gået til byen. De er rigtig gode. Og der er mange.

Ligeledes er rønnebærrene blevet røde – hvilket er mit første tegn på efterår.


05-04-2004



I anledning af Rund fødselsdag (60 år) – holdt Steen åbent hus lørdag den 26. juli.

Der kom mange for at ønske ham Tillykke, og det blev en indbringende dag.


05-04-2004



Stampe – politiker - holdt en flot tale, hvor han roste Steen mange gange, for den gode måde, han driver Campingpladsen på, samt den gæstfrihed, man altid møder, når man kommer på besøg.

05-04-2004



Et festligt indslag var, at Marianne – pladsens rengøringsassistent, overrakte et pyntet Gangstativ.

Steen vil være godt garderet de næste mange år.


05-04-2004



Tilfældigt så jeg – at det gamle Damp-tog var på besøg ved Stationen, og var ved at skifte spor. Der var mange tilskuere, som gerne ville ud at køre.

05-04-2004



Min gamle hjælper Iris – stod pludselig oppe ved parkeringspladsen ved en kæmpe bil (foto svipset) og i brudekjole.

Hun ville gerne have taget nogle foto her ved søen – da hun lige som jeg – synes her er ualmindelig smukt.


05-04-2004



Campisterne nyder selvfølgelig også naturen omkring Campingpladsen.

En dag havde Sonja og Bent været på svampehøst inde i skoven - så de kom retur med de flotteste eksemplarer, som blev beundret meget.

Bent finder altid et eller andet spændende.


05-04-2004
Denne svamp var absolut den flotteste.

05-04-2004



Denne svamp var absolut den flotteste.

05-04-2004



Altså – nu var min drikkedunk væk igen, og denne gang havde jeg opgivet – kunne dog huske den rute, jeg havde kørt, så jeg forsøgte, men trøstede mig med, at jeg havde en i reserve.

Ahhhh… hvad stod inde på fryseren – da jeg kom tilbage til hytten…. Det gjorde min drikkedunk – så én eller anden venlig sjæl, har hjulpet den hjem igen.

Jeg må have den sat bedre fast, da jeg ikke mere har kræfter til at trykke den på plads i holderen ved ryglænet.

Skulle I på Jeres færden møde sådan en flaske – Ja – så er det højst sandsynligt at det er min! (Så tag den lige med)


05-04-2004



Nu er det ved at være efterår – det ses ganske svagt på træernes blade, som begynder at bive brune,
Græsset er fugtigt om morgenen og i løbet af dagen skifter det mellem regn og sol. Dog er det stadig lunt.


05-04-2004



Ove  - en god bekendt, og hans hjælper Maria kom kørende en dag fra Sverige - det var dejligt.

De ville gerna have overnattet lige som sidste år, men alle hytter var optaget, da der var Harmonikatræf i byen.

05-04-2004



Ned på Kineseren for at spise, og en lang travetur i skoven – det blev en rigtig god eftermiddag, men næste gang må jeg hellere tage til Sverige.

Denne gang kom Ove lidt ud på broen – han kan ikke lide at den gynger.


05-04-2004



Når Ove og hans Hjælpere skal ud at handle – har han fået bygget denne lille vogn, som Hjælperen kan sidde på.
Den er da smart….

05-04-2004



Tiden nærmer sig, da jeg skal retur til Dianalund – da pligterne kalder derhjemme.

Ganske vist har jeg lavet meget heroppe, men det sidste til min nye maskine skal foregå på internettet, og derfor skal jeg af sted.

I år har jeg haft stor glæde af biblioteket her i byen, og fået læst en del.


05-04-2004



Billetterne til Elmia Messen er kommet – og så skal den tur jo planlægges – lige som resten af året må lægges i faste rammer.

Hospitalerne kalder også – jo, der er nok at se til

Derfor vil jeg TAKKE af for i sommer, og sige på gensyn i Sverige, hvor jeg vil være at finde, på min sædvanlige plads !

TAK!


05-04-2004

Tilbage til forsiden