DANMARK til FRANKRIG .....1. afsnit.
16-4--07.
Kl. 10.00 startede vi fra Hundige med kurs mod Storebælt – Fyn og Jylland.
Over grænsen ved Kruså videre mod Harrislee,  hvor vi havde set en autocamperplads, men god morgen - den var ikke meget værd, så vi fandt en spritny plads ved Medelby i Tyskland, Camping Mitte.
Den var helt ok, så der slog vi lejr.
Meget flot vejr.


17-4-07.
Startede fra Medelby kl. 10.00.
I stedet for at kører til Hamburg og Elbe Tunnelen valgte vi at sejle over Elben fra Gluckstad til Wieshafen. Det var et godt valg.

Vi så 2 sæler på en sandbanke. Kørte under floden Weser. Masser af rovfugle - dådyr og en frygtelig masse gyllespredere på vejen mod Kirch-hatten, hvor vi har valgt at overnatte, inden turen i morgen bringer os til Holland. (På pladsen havde vi også glæde af gyllelugten).

Vejret har været lækkert at køre i, ikke for varmt - men masser af solskin, og mange nyudsprungne blomster, buske og træer.
Alt er lidt længere fremme end i Danmark, meget smuk.


18-4-07.
Oppe lidt over 8.
Gitte varmede rundstykker på stegepanden  - flot solskin.
Hen i Aldi for at handle - og så gik turen mod Holland.

Fravalgte at køre på motorvejen, der er mere at se på og dieselolien er billigere.
Fik et par byger på vejen.
Vi har valgt at overnatte på camping Hessenheim ved Markelo, en plads vi har besøgt i 1994 og her er sket store forandringer, siden sidst vi var her.

Men vi er dybt skuffede. Har ikke set en eneste tulipan-mark Troede - at i det øjeblik, vi kørte ind i Holland, ville tulipanerne bare stå  mark efter mark - det syntes vi at have hørt - men er nok en røverhistorie.

Har været ude og cykle en tur. Spiste fint til aften, på pladsens bistro - lækkert mad og ditto pris.
Der skulle sgu bestilles bord, det har vi aldrig været ude for, på en campingplads.


03-05-2004



19-4-07.
Vi valgte at køre til en anden campingplads - der er nu for dyrt på Hessenheem.
20 euro pr. nat i lav sæsonen.
Vi valgte rekreativpark Luttenberg ligger nær Zwolle. Meget lækker plads - har aldrig set så flotte toilet og badeforhold.


20-4-07.
Cyklet ind til Luttenberg - lille hyggelig by med en kirke og et lille supermarked.
En slapperdag.


21-4-07.
I dag er det Gittes  f-dag .
Hun fik ”kaffe på sengen og masser af gaver”. Vi kørte en tur ud i det blå, til Ommen, Delfsen, Zwolle og Kampen. Videre til Urk, hvor vi spiste frokost på havnen, en rigtig hyggelig by + havn. Så - for første gang tulipanmarker, vildt flot. Fik også set en masse kanaler.

Aftensmad udefra - billigt, men godt.
Vejret er stadig med os flot solskin hver dag, indtil nu.


22-4-07.
Dagen i dag er gået med afslapning i det gode vejr.

Igen en dag med solskin og blå himmel Det er lidt underligt at vi skriver den 22-4-07, og det så er 22 gr. men vi er godt nok lidt længere syd på.
Vi har besluttet at blive her til den 26-4 - hvor vi så kører til Belgien, nærmere bestemt Spa.


23-4-07.
Har været ude og cykle ”til købmanden” gået tur, og slappet af.
Haft korte bukser på, for igen i dag - en flot solskinsdag, men - men, ved 18.30 tiden, måtte vi for første gang trække ind i camperen p.g.a. småregn .


24-4-07.
En tur til Kampen igen - sidst glemte vi at se havnefronten - det gjorde vi så i dag. Flot, Flot.
Igen en fin dag - lunt og til at sidde udenfor.


25-4-07.
Har været i Almelo og hente væske til vores toilet - og ellers slappet af.
Skal ud på en længere køretur i morgen, så vi har samlet kræfter.


26-4-07.
Turen er gået til Belgien nærmere bestemt Camping Le Roptai i Sydbelgien. En plads vi fandt i Acsi bogen, men den var under al kritik.
Det der skulle være på pladsen - var der ikke. Den åbnede først til sommer - fortalte man i receptionen, men det stod der bare ikke noget om i bogen. Så jeg skriver en klage til Acsi Danmark når vi kommer hjem.

Derfor  kører vi videre til Luxemburg i morgen - til en forhåbentlig bedre plads, hvor vi måske vil ligge en uges tid.



03-05-2004



27-4-07.
Kom hurtig af sted efter en bedre campingplads, og det fandt vi i Steinfort 15 km. fra Luxemburg.
Faldt i snak med en familie fra Wales, og fik en længere sludder med dem.
Spiste på pladsens restaurant ok mad og øl.


28-4-07.
Flot dag med afslapning, besøg hos naboen, Eve og Brian fra Wales, som vi fik en lang snak med, de har venner, som også bor i Greve, så der var meget at tale om.
Boller i karry til aften.


29-4-07.
En søndag som startede med, at vi havde glemt, at vi ikke kunne købe morgenbrød på ”tanken”.

Der var smalkost - eller rationering er måske et bedre ord denne morgen.
Til frokost var den gal igen, vi havde set,at man kunne få chickennougets eller chickenwings i snackbaren, så det ville vi have, da vi jo ikke havde meget brød.

Snydt igen - ingen af delene havde de, så jeg kom tilbage med fritter, så vores frokost bestod af franske kartofler og fritter, ”lækkert”.

Rimeligt flot vejr, en lille byge og lidt tordenbuller i baggrunden.

I morgen går turen tilbage til Tyskland igen, vi skal lige have tanket brød op, inden vi begiver os ind i Baquetland - med kurs mod Grenoble.

Skal sige farvel til Eve og Brian, det bliver lidt underligt, vi har nu i 3 dage talt både dansk og engelsk - det har været ganske hyggeligt, og samtidigt rart at få talt og opfrisket sit engelske.

30-4-07.
Kørte fra Luxemburg ved 10 tiden, og ankom til Camping Sagmuhle ved Trippstadt nær Kaiserslautern.

Har fået handlet brød og andre ting, ”helligdag i morgen” 1. Maj. samt bestilt et frontstykke til vores markise.
Der var tilfældigvis en caravanforhandler på pladsen.
Nu kan vi lave mere skygge - det er der brug for lige nu, meget flot vejr.

Hvis nogen for et par måneder havde sagt, at vi skulle rende rundt i T-shirt og shorts sidst i april, havde jeg grint min bare r..  i laser - men det er det vi har gjort siden den 23. april.

1-5-07.
En dag helt i vores ånd.

Ikke de store armbevægelser, gået en tur, været på nettet, og sende mail.
Ellers siddet og nydt det gode vejr og spist og drukket.


2-5-07.
Gik til byen Trippstadt - en tur på  2 km. og handlede lidt for at støtte de lokale.

Hyggelig by og rare mennesker.  Hentede fritter til vores aftensmad hos restauranten, der ligger ved campingpladsen.
De har sikkert troet vi var et par fattige seniorcampister - for jeg fik fritter til hele ”campingpladsen” - så mange var der.

Håber vores Sunblocker kommer i morgen, for så vil vi kører til Bad Liebenzell, og se om det ligner sig selv.

Herfra går turen ellers mod Grenoble i Frankrig. Vil køre til Middelhavet via Napolionsruten, som går fra Grenoble og ud til havet.


03-05-2004



3-5-07.
Vores Sunblocker kom i dag - så i morgen kører vi til Bad Liebenzell, og bliver der til mandag ???
Har igen i dag gået ture, og slikket solskin.

Denne campingplads har alt faktisk, men den MANGLER ALTSÅ ET ISHUS.

I dag har jeg siddet og funderet over livets mange mærkværdigheder, og pludselig gik det op for mig,  at lige præcis i dag  - havde jeg fået 2 år foræret, og det er jeg meget taknemmelig for.

Vi har talt om hvor smukt, det har været på turen, at se hvordan naturen har ændret sig jo længere sydpå vi kom.
Rododendron, syren, kastanietræ, og mange andre, var sprunget ud. Her er i dag en masse små fluer, ret irriterende, men det er nok årstiden for den slags.


4-5-07.
Kursen var sat mod Bad Liebenzell, og kl. 10.40, kørte vi fra Camping Sagmuhle.

Valgte at køre på landevejene, da det er lidt mere hyggeligt, og man får set mere.
Ankom til Bad Liebenzell i siestaen, så der var tid til lidt shopping i Netto.

Pladsen ligner sig selv, men er vist ikke rigtig kommet i gang endnu - for tidligt på sæsonen.
Fandt en plads, slog lejr, og så var der dømt shopping igen - syntes Gitte. Hun fandt 3 bluser, til i alt 20 euro.

Vejret er rimeligt, men nu er vi også blevet forvente med solskin hver dag.
Har lidt problemer med strømmen, 220v. Vi kan se på køleskabet, at det får 220v, men ingen strøm i stikkontakterne, og ingen gulvvarme. Underligt - men vi gik i seng , så måtte jeg se på det, dagen efter.


5-5-07.
”STOR SKANDALE” vi vågnede op til regnvejr og et meget koldt gulv, (plejer at have gulvvarmen tændt) så nu blev jeg nød til at kikke på vores strømproblem.
Havde lidt i baghovedet, at nu skulle vi finde nogen, der kunne lave vores strøm.

For to dage siden, skiftede jeg stik på vores el-forlængerkabel - stikket ville ikke ordentligt ind i camperen, så på med et nyt stik. Det viste sig, at forlængerkablet og mit standartkabel - ikke var trykket rigtigt sammen. Lidt vold og VUPTI, så virkede alt, som det skulle igen.

Har købt jordbær i dag, gad vide om de er lige så gode, som dem derhjemme fra ”gården”.
Sidder inde i camperen og læser og skriver dagbog p.g.a vejret.


03-05-2004



6-5-07.
Vejret viste sig igen fra den pæne side.
Flot solskinsvejr hele dagen, som vi brugte til at gå ture, og sidde og nyde solen.

Vi har besluttet at blive i Bad Liebenzell til den 10-5.  Har set at Lidl har et parabolsæt til 90 Euro - det er meget billigt - så sådan et sæt, vil vi gerne have fat i. Det kan kun bruges til gratiskanalerne - det er DR1 og DR2.
Det er de kanaler, vi gerne vil se, når vi er i udlandet - så op tidligt torsdag morgen, og se om vi er heldige, og få fat i et sæt.

7-5-07.
Overskyet og køligt her til morgen,
Vi har fået Hollændere til naboer, og mærkeligt nok - har de købt et parabolsæt i Mannheim hos Lidl - magen til det vi har set på, og det virker OK.

Har gået rundt til samtlige supermarkeder i byen og ”OSET” som Gitte siger.
Hun har fået lune revelsben til sin frokost, og prøvesmagt en æske med blandet chokolade og karameller - det er lige noget, hun kan bruge.

I morgen står den på togtur - først til Pfortzheim og så til Horb.


8-5-07.
Dagen i dag startede med regn, så kom solen, og så kom regnen.

I dag benyttede vi os af, at man kan køre gratis med tog og bus - når man ligger på Camping Bad Liebenzell.

Vi tog af sted i solskin, og tog toget ind til Pfortzheim, hvor Gitte lige spottede en lille Panda, som ild-tænder - den måtte hun jo eje.

Så med toget til Nagold  - hvor vejret ligesom skiftede fra pænt - til mindre pænt. Dvs optræk til regn, og medens vi sad og nød en lækker spegepølsemad, begyndte det at småregne.

Besluttede at springe den sidste del af turen (Nagold til Horb) over, og vende næsen hjemefter.
Men jo tættere vi kom på Bad Liebenzell  - jo mere regnede det, så Hurra for vores investering i regnfrakker fra Ikea.

Det bare regnede hele vejen fra stationen og til campingpladsen, så helt tørskoet var turen ikke - men pyt - vi fik igen set noget, vi ikke havde set før.


03-05-2004

Tilbage til forsiden