Et af formålene med at besøge HAMPEN SØ CAMPING – var  at hilse på Jacob og hans kone Lilly, som er kørestolsbruger! Vi har haft kontakt til hinanden gennem længere tid…….

Jacob og Lilly ligger fast på pladsen, hvert år da det fortsat giver dem mulighed for at campere, og de ikke skal pakke udstyret ned hvert efterår.


20-04-2005



Det var nemt at få en bredere dør i Campingvognen – den havde man på fabrikken.

20-04-2005



Da Jacob er lidt af en Tusindkunstner, har han bygget en lift til campingvognen af en gammel hospitalsseng – den har kun kostet en flaske brændevin, fortæller han!

Desværre er det meget dyrt med en ny, så på en Handicap Messe blev han foreslået, at spørge på Hjælpemiddelcentralen, om de ikke havde en gammel el-seng, som de ville af med ( Det har de ofte). Jo – det havde de da !


20-04-2005



Jacob kunne også prøve at høre hos en Autoforhandler, som bygger Invalidebiler, om de havde en brugt lift – men den fyldte alt for meget ved indgangen til campingvognen, og gulvets konstruktion var ikke stærk nok. Derfor blev den droppet.

Jacob gik i gang med at regne ud, hvordan den kunne laves, og her er resultatet.
Det virker – jeg har selv prøvet, med min store kørestol.


20-04-2005



Inde fjernede de noget af en siddegruppe, så der blev plads til Lillys kørestol ved bordet, og i soveværelset – som er bagest i campingvognen, fjernede han den indbyggede seng, og satte en hospitalsseng op til Lilly.

Der er også plads til lift og badestol.  Genialt!

20-04-2005



Hvis I er interesserede – kan I kontakte mig, og jeg skal fluks sætte Jer i forbindelse med Jacob, som meget gerne vil give råd og vejledning.

20-04-2005

Tilbage til forsiden