Efter nogle gode dage på ELMIA, går det mod nord, for at besøge Jessica og Niklas på Öninge Camping. Jeg glæder mig!

Der er ikke så langt derop, så vi kører ad E4 det første stykke, og derefter drejer vi ind på ”Turistvejen” for at køre langs med søen Vätteren.

Solen skinner, og det er bare smukt.


05-04-2004



På toppen af en bakke ses den gamle ruin af borgen ”Brahehus”. Denne gang får jeg et godt foto – sidst jeg var på stedet, var det tæt tåge/dis.

05-04-2004



Ved ”Västenå Slot” holdes et lille hvil – der er stor aktivitet af turister.

05-04-2004



Lidt længere oppe langs kysten ligger ”Gränna” – Denne by holder jeg meget af, med dens gamle velholdte huse, og den lille havn, hvorfra man kan sejle over til Visingsö.

05-04-2004



Der er fin skiltning mod Öninge, men selv om jeg havde en fin vejledning, kørte jeg rundt.
Ledte efter noget, som lignede en campingplads, men fandt det ikke - så det var ind til en landmand, for at spørge om vej. (Jeg skal nok lade være med at fortælle, at vi havde kørt lige forbi 2 gange).


05-04-2004



Lige nu, er der ”Adgang forbudt for uvedkommende”  – men det bliver ændret til foråret.

05-04-2004



Jessica tog imod ude på gårdspladsen – det var dejligt at mødes, nu vi havde skrevet sammen i længere tid.

05-04-2004



Bilen blev nemt parkeret, og sat til strøm.

Sådan – nu skulle jeg ud at se det – jeg havde ventet på længe.  Jeg bildte mig selv ind, at det var en gammel plads, de ville renovere – men nej – den var nyanlagt ”helt fra bunden”.

En stor tom mark på 15 tønder land! Sådan


05-04-2004



Sikke en natur.

05-04-2004



Fra marken – hvor der bliver plads til 155 pladser á 120 m*  , samt 10 hytter, hvoraf de 4 bliver helårs indrettet, med bad og toilet - kan man se over til den nærliggende Golfbane.

Er man ikke til Golf – bliver der mange aktiviteter på Campingpladsen for hele familien.

Man satser på at ALT bliver Handicap-egnet. Bravo!


05-04-2004



Elmålerne er monteret, og man skal blot betale for den strøm man bruger – hverken mere eller mindre.
Trådløst internet bliver der også mulighed for at benytte.

05-04-2004



En service-bygning der siger ”Spar 2”  er godt fremskreden, og klar til indendørs indretning i vinter.

Alt er samlet i en bygning, hvilket gør det meget lettere for campisterne. (Jeg har en skitse, men den bliver lidt utydelig – dog er I interesserede, har jeg grundplanerne over hele området, samt bygningerne).


05-04-2004



Campingpladsen ligger ganske tæt ved Vätteren, men da den ofte er kold, langt hen på sommeren, har man vedtaget at bygge en pool på pladsen.

Lige nu render vandet ud – men den skal nok blive tæt.

05-04-2004



En lille travetur ned til Søen – men jeg gav op.(ærgerligt). Var bange for at stien blev for stejl, men Jessica fortsatte frem til vandet, for at tage sit daglige Sø-bad.

Jeg er sikker på, det  bliver en dejlig plads, så jeg vender selvfølgelig tilbage, og følger op på den.


05-04-2004



Niklas er kommet til – han er færdig med at arbejde for i dag, så han tilbyder at gå ind for at lave mad til os.

05-04-2004



Selv til Deres privat udsestue, var der sørget for ramper, så jeg nemt kunne komme ind.

05-04-2004



Jessica fisker krebs i Søen  ( hun har planer om, at det skal tilbydes, som en aktivitet for campisterne) – så hun har fanget nogle, som vi skal have til aften,

05-04-2004



inden den lækre Grillmad, som Niklas er i gang med at lave.

Altså – det havde jeg jo aldrig prøvet før, så der blev megen morskab over min måde, at klare krebsene på – men…. Jeg klarede det !


05-04-2004



Drivhuset beundrede jeg meget. Her stod alle planterne til Öninge Camping i tusindvis.

Jessica og Niklas mente da, at de ville være i jorden alle sammen inden 1. november. – og med den fart de har på – skal det da nok blive rigtigt.


05-04-2004



Du skal også lige hilse på vores Geder – de er så søde.

05-04-2004



Privatboligen og haven var yderst velplejet, og smukt anlagt, så hvis det er stilen, får de en helt vidunderlig Campingplads, hvor der bliver kælet for detaljerne.

En dejlig aften, hvor der var meget at tale om.


05-04-2004



Efter morgenmaden vil Jessica – (medens Niklas arbejdede) vise os det sted, hvor hun fisker krebs – nemlig ved ”Hästholmen” .

05-04-2004



Et dejligt lille fiskeleje tæt ved, hvor klipperne nåede helt ind. Dette måtte foreviges.

Desværre – som altid – får det gode en ende.


05-04-2004



Tilbage til Öninge Camping, for at tage afsked med 2 nye venner ”Jessica og Niklas” – og ønske dem god arbejdslyst, samt ”Held og Lykke” med projektet..

TAK til to TRAVLE – FLITTIGE og BETÆNKSOMME mennesker, for nogle uforglemmelige timer!


05-04-2004



Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at komme op til deres åbning af pladsen til foråret. Håber det bliver i maj – da jeg alligevel skal til Norge, på den tid!

Byggeriet følges nøje her på siden – men prøv at gå ind på ÖNINGE CAMPINGs  egen hjemmeside, hvor der står en masse, om de tanker, der ligger forud, for dette enorme arbejde!

Adress: Öninge camping  599 91 Ödeshög
Telefon: 0144-316 21
E-post: campa@oninge.se
Hjemmeside: www.oninge.se

Min ven Markus – fra Husvagnsforum i Norge – har også lavet en beskrivelse fra Öninge Camping, som han nåede at besøge en uge før mig.:

http://www.husvagnsforum.com/Artiklar/oninge_camping.pdf


05-04-2004

Tilbage til forsiden