Onsdag den 21. juni:
”Hasmark Srand Feriepark” www.hasmarkcamping.dk/ på Fyn, er første mål på denne lille sommertur, hvor jeg skal mødes med Anne Vibeke fra www.campingdanmark.dk . Der skal laves nogle TV udsendelser til DR1, hvor hun skal deltage.
Desuden må jeg, efter aftale med Jane (Lejrchef) se på det nye Badeland, og sluttelig fortsætte til ”Ribe Camping”  www.ribecamping.dk/  , hvor vi skal holde St. Hans.
  
Normalt har jeg ikke forladt ”Skarresø Camping” www.skarresoecamping.dk/index.html  om sommeren, fordi det var lidt bøvlet med telt og bil – men nu hvor jeg bor i Hytten – er det meget, meget nemmere.



05-04-2004



Sussie (hjælper) hentede mig kl. 9.00. Det var hurtigt at komme af sted, da bilen altid er pakket og parat. Lidt gråt i vejret – men behageligt at køre, så inden middag, var vi fremme, og blev godt modtaget.

Efter indtjekningen, fandt vi  Anne Vibeke og fotograferne fra DR1, som var i fuld gang med optagelsen, som skulle handle om - Opsætning af et fortelt, for en nybegynder -  hvilket gav anledning til megen latter under vejs.
For at det ikke skulle gå helt galt, var Isabellas Tommy Boysen LINK til stede, for at give gode råd. Han ved alt om fortelte! Bare spørg ham, hvis der er noget I vil vide.



05-04-2004



Fik en god lang snak med Jane om forholdene for Handicappede.
Det nye Badeland er færdigt og rigtig lækkert. Jane fortæller, at der skal lægges fortov på gangarealerne, så der bliver godt at køre og gå. Lige nu er det lidt svært med en manuel kørestol.

Det klarede op hen under aften, og for at slippe for madlavning, kørte vi til Otterup og hentede noget færdgt, der nemt kunne varmes i micro ovnen.


05-04-2004



I min barndom, holdt jeg altid ferie i Hasmark. Noget af det, der var meget værdifuldt for mig dengang, var aftenturen på diget langs vandet. Selvfølgelig skulle det gentages, i denne smukke sommeraften.

Dog glemte jeg, at tage hensyn til strøm på kørestolen, så vi måtte vende om tidligere end beregnet. Nåede dog hjem i tide, men motoren hylede godt og grundigt (Den giver lyd, ved lav strømstyrke), det sidste stykke. Måtte have hjælp til at komme op ad ramperne, og ind i bilen.




05-04-2004



Regn om natten – men rigtig rart, at ligge i bilen igen. Det synes Susie også! Det er nu noget helt specielt for mig.

Næste formiddag siges ”Tak for denne gang”, og vi fortsætter mod Ribe til næste opgave.
I Kolding besøges ”Kolding Storcenter”. Oser  rundt en rum tid, og få noget at spise.
Det bliver Kinesermad, som smager rigtig godt. Det er nemt for mig at spise!

Beslutter at tage en portion med til aftensmad – det er hurtigt at varme - da jeg ikke ved hvornår vi er fremme, eller hvordan eftermiddagen forløber.



05-04-2004



Ankommer sidst på eftermiddagen, og får en sludder med Sanne og Finn. De blev jo nr. 2  i TV – i kampen om at vinde en million kroner til opbygning af pladsen. Ærgerligt, de ikke vandt, men de har nu alligevel fået forbedret en del. Sidst jeg var derovre lignede det en slagmark!

Fortsat regn i aften – så jeg ringer til Dorthe og Arne fra www.handy-camp-emil.dk  i Esbjerg - for at høre om de giver kaffen.
God idé ! Så vi nyder nogle timer sammen – inden der køres tilbage til Ribe, for at se om Anne Vibeke og hendes familie er kommet.

Endnu ikke – de er blevet forsinket, så Susie og Jeg går i seng, og glæder os til at hilse på dem i morgen.


05-04-2004



Anne Vibeke og familien, som bor tæt på, ankom i aftes i regn og blæst, så de havde lånt en hytte.
De har mange opgaver i løbet af dagen i dag, så vi benytter os af det gode vejr, og tager ind til Ribe by.



05-04-2004



Først så vi et Brudepar, som lige var blevet gift, på det gamle Rådhus, og dernæst alle Studenterne fra Ribe og omegn, som dansede rundt om Springvandet.
Et festligt input, i den gamle smukke by.

Daskede rundt i byen – spiste og kørte tilbage til Campingpladsen, for at drikke eftermiddagskaffe.


05-04-2004



Derefter et smut ud til  ”Kammerslusen”, inden der var Grillmad og bål, hvor Anne Vibeke skulle holde Båltalen.

05-04-2004



Før maden, måtte alle børn og barnlige sjæle ud i Skoven, for at finde ”Heksen”.

Jeg forsøgte at følge med, men langt inde – dog tæt ved en vej, var der en høj kant, som forhindrede mig i at komme videre.

Meldte fra og kørte ud til vejen – men ak – jeg anede ikke, hvor vi var.
En ung cyklist kom dog til undsætning, og efter en lang travetur, endte vi tilbage på Campingpladsen – kun lidt senere end alle børnene, som kom slæbende med Heksen, på en gammel trækvogn.
Denne måtte senere udgøre det for Talerstol til Anne Vibeke


05-04-2004



Anne Vibeke klarede Båltalen med bravur, og der blev hygget i den stille aften.

05-04-2004



At jeg samtidig rendte ind i nogle bekendte fra ”Skarresø Camping” – kan vel ikke undre nogle. Næsten lige meget, hvor jeg er – møder jeg nogle, som kender mig!


05-04-2004



Lørdag sov vi længe – jeg var træt efter den foregående dag.
Kort snak med Anne Vibeke, inden de tog på ”Vikingemuseet” for at filme.
Mathias – Anne Vibekes søn på 4 år, var meget betaget af, at ”Vikingerne var Levende”. Det måtte han fortælle adskillige gange, efter de kom tilbage.



05-04-2004



Atter en osetur i byen. Mødte en gammel bekendt fra Esbjerg, som jeg ikke havde set i flere år, og fik en kort snak med ham.
Skulle have spist sammen med Anne Vibeke og Familien, men de var atter hængt op med arbejde, så vi klarede det selv - inden det blev til afslapning resten af dagen.

Søndag morgen, måtte vi tage af sted igen  - da jeg havde planlagt et ”Venindebesøg”  i Odense, når vi kørte tilbage over Fyn. Ville gerne have været til ”Løgsmose Camping” på Sydfyn, men nåede det ikke.



05-04-2004



Det blev en dejlig stund, med Lis og hendes mand Palle, i Odense, hvor vi kunne sidde ude i haven hele tiden. Altid rart at mødes med gamle venner. Lis og jeg har være veninder fra hun var 5 år og jeg 8 år. Det kan siges at være et solidt venskab. Vi har holdt Guldbryllup.

Eftermiddagen gik på held, og det blev tid til at sige ”Farvel og på Gensyn”.
Vejene var nu stille, da den værste trafik var ovre, så jeg var i Jyderup igen, først på aftenen.

Dejligt - at komme tilbage ?  Jo det var det faktisk, og ganske nemt.
Hytten stod, som den blev forladt, og var lige til at komme ind i, uden besvær.

Susie tog bilen med tilbage til Dianalund, da jeg ikke har brug for den pt. Hun kan jo blot køre i den herop, hvis jeg skal noget, og så sætte den tilbage igen.
Hvor er det dog nemt!  Resten af sommeren vil jeg blive her og nyde det!

Næste større tur, bliver til ”Elmia Messen” i Sverige til september, hvor jeg har sikret mig billetter.

TAK FOR DENNE GANG!


05-04-2004

Tilbage til forsiden