Jeg har godt nok røde ører, lovede jo at skrive lidt om det at campere og være handicappet, og ja som du jo selv har konstateret er det ikke blevet til noget. Og hvorfor så ikke?

For det første, ja så har der bare været fuld fart på siden ferien, som sluttede hen imod udgangen af september. For det andet, helt ærlig, føler jeg ikke selv, at jeg har de store problemer med at campere som handicappet, fordi jeg er ikke så hårdt ramt.

Jeg har sclerose, men er stadig gående, bliver dog hurtigt udtrættet, derfor har jeg en minicrosser, som jeg benytter, når jeg skal tilbagelægge længere afstande


03-05-2004



At campere har været en del af mit liv, siden jeg blev gift med Rudy i 1974, han var og er en ivrig campist (selv kunne jeg ikke se, at det skulle være noget at ligge der og rode rundt i et telt og hvad der ellers hørte med) Men vi var nygifte, pengene små og ferien stod for døren, Rudy foreslog camping jeg sagde NEJ, efter en lille dundertale fra min mor, sagde jeg ok.

Så gik Rudy i gang med at tilrettelægge alle tiders ferie, startede i Ebeltoft, perfekt vejr, masser af romantik Ebeltoft by- night, nattevægtere og al det der, jeg var bare solgt. Derefter fortsatte turen ned gennem Jylland, en smut til Fyn, Tåsinge og derefter hjem. Ja så må jeg nok indrømme at vi styrtede direkte hjem og købte et stort villatelt


03-05-2004



Det blev så vores måde at holde ferie på de næste 16 år, kunne ikke tænke mig det anderledes. Så kom min sclerose på banen, alt blev pludselig lidt mere vanskeligt.

Alligevel fortsatte vi. I den ene kabine blev der anbragt et tørkloset, for når jeg skal, skal det være nu. Uden for sovekabinen satte vi en stol, som jeg kunne hive mig op ved om morgenen og så fungerede det igen.

03-05-2004



Da tidspunktet kom hvor jeg var nød til at stoppe på arbejdsmarkedet, fik jeg foruden min pension et større skattefrit engangsbeløb, som jeg valgte, at bruge til en campingvogn. Det har vi været rigtig glade for, selvom det nu er den fjerde vogn vi er i gang med, men det er jo noget med, at man finder ud af nogen ting, man bare må have og som kan gøre det nemmere at campere.

Vores sidste vogn har badeværelse med brusekabine og det er den rene luksus, så nu behøver jeg ikke tænke på, om der er handicapvenlige badefaciliteter, der hvor vi lægger os, og ja, det er jo så ikke mig der skal hente og bringe vandet, så jeg er jo lidt forkælet på det område.



03-05-2004



Indtil nu, føler jeg ikke, at der har været hindringer for mig, på grund af min sygdom. Selvfølgelig er der ting, jeg er nød til at undlade, så som drypstens hule i Frankrig, Johns kapel på Bornholm og sådan noget, men der er jo så mange andre ting man kan i stedet for.

Som du kan se, føler jeg ikke, jeg kan skrive om, hvordan det er at campere med et handicap, da jeg føler, jeg er meget heldig og kun i perioder mærker noget alvorligt til min sclerose.

Venlig hilsen og på gensyn

Grethe


03-05-2004

Tilbage til forsiden