Hej igen !
Du kan naturligvis ikke huske mig, men vi mødtes på Elmia Messen, her i september. Vi snakkede sammen nogle gange bl.a. nede ved pølsemanden, hvor du overtalte mig til at skrive en artikel om campering med handicap…..

Tog et par billeder af Rudy og mig, senere kom du forbi oppe i Cabby byen, hvor jeg sad og læste foran campingvognen, med benene oppe på min elscooter, her tog du også et billede.

Den sidste ferie vi var på startede som sagt i Jylland, vi havde vundet ikke mindre end 3 gavekort til 2 campingpladser i Jylland (Vestbirk Camping samt Løkken Klit Camping) det var ganske gratis og nogle dejlige pladser begge handicapegnede.


03-05-2004



Derfra skulle vi videre til Sverige til Elmia .

Rudy havde taget en uges ferie til at hjælpe med til at få Cabbystanden op og stå. Vi skulle med færgen Frederikshavn – Göteborg og der fik vi os noget af en overraskelse, vi måtte nemlig betale for to biler og en campingvogn, da vores vogntog var for langt (2475.kr) men på den anden side, havde vi jo ligget gratis en uge på campingpladserne.

Vel ankomne til Sverige tog vi lige et par dage på Borås camping, vi elsker at komme der og starter gerne vores årlige Elmia tur med at ligge der, den er meget handicapegnet.

Efter Elmia, et par dage på Ge-Kås camping, den er en del af Sveriges største varehus Ullared, vi havde hørt om den og det skulle lige opleves.

Derefter til Bolmen Sjøn Camping, en rigtig ud i naturen campingplads, med masser af sø, skov og stilhed, virkelig dejlig, men knap så handicapvenlig, det var slutningen af en dejlig ferie.

Hilsen Grethe og Rudy


03-05-2004

Tilbage til forsiden