23-07-2005    
”Her er altså dejligt – og for en gang skyld passer det, hvad der blev sagt, da vi ringede  til ”Skarresø Camping” - for at høre om pladsen var Handicapegnet, og om det kunne lade sige gøre, at vi blev placeret tæt ved siden af Servicebygningen”. ( Godt klaret Steen og Bente).

Dette betyder meget for Birgitte og Vilhelm Steinmetz  fra Hundige  at forholdene er i orden – da Birgitte er gangbesværet og bruger både rollator og stokke, så snart hun skal gå mere end nogle få skridt!

Ægteparret er opvokset med camping, og det samme er deres børn og børnebørn. De har siden slutningen af 80erne haft campingvogn, og kørt land og rige rundt – både i udlandet og i Danmark.
Inden de købte campingvogn foregik turene i mange år, i telt eller teltvogn.

En kort periode – på 2-3 år – forsøgte de sig med en båd, men Birgitte synes vandet var for uroligt, så de vendte tilbage til campinglivet! Man er vel garvede campister: ”Én gang campist – altid campist”.


03-05-2004



De fortæller!
Vi kommer meget på DCU’s  ”Nærum Camping”, hvor vi er glade for at være, og forholdene er gode.
”Feddet Camping” er også dejlig – den har vi brugt, siden vores unge dage - hvor vi boede i den ”Gamle” afdeling”. Nu ligger vi på den nye del, og her er alt perfekt.
Det er vigtigt med godt fast gangareal, da det er svært at færdes i grus eller småsten – men – det kender du vel selv til?

Når vi rejser, bruges altid ”Camping Cheque” – det er nemlig billigt, og det er altid let at blive et par dage ekstra, hvis det er et sted, vi synes godt om.

Vi oplever tit, når vi ringer og forhører os, at der bliver sagt, om en campingplads, at den er Handicap-egnet, men når vi så kommer frem, kan den overhovedet ikke bruges. Somme tider er vi kørt igen med det samme – da vi bare bliver så skuffede.

Tror nu ikke at ”ikke handicappede” kan se problemerne, for så ville de garanteret gøre noget ved det. De gør det jo ikke - for at skade os ! Godt du laver, det arbejde, som du gør. Det kan da være, Lejrcheferne får øjnene lidt op! Det er jo ikke så meget, der skal til, for at det kan bruges!



03-05-2004



Det værste problem er toiletterne, hvor mønt-automaterne ofte sidder uhensigtsmæssigt – og gulvene er glatte. Der mangle tit et håndtag, til at holde fast i, eller støtte sig til . Hvis der er trin ind – er det besværligt, for der er ikke noget at holde fast i. Et håndtag ville gøre underværker!

Derfor har vi nu købt en Campingvogn, hvor hele bagenden er toilet / bad. Så kan vi være uafhængige – men det er jo ærgerligt alligevel, når vi ikke kan bruge faciliteterne på pladserne.
Dog hvis pladsen i øvrigt rigtig god – vælger vi at blive. Det er fint, at vi på dit skema kan se, hvor / hvad der er uegnet – så har man på forhånd mulighed for, at vælge fra.”

”Bøjden Camping” er rigtig dejlig. Vi var der engang uden for højsæsonen, og her måtte vi holde på en ”Guldplads” – det var fantastisk. Sikke en udsigt!

Det er også ærgerligt, at man ikke kan komme til at parkere -  pladserne er tit optaget af ”ikke handicappede”  – eller komme ind , ved de forskellige seværdigheder. Ofte må jeg blive ude, og min mand må tage nogle foto, så jeg kan se lidt på den måde -  men det er nu ikke tilfredsstillende !



03-05-2004




Da Birgitte har lidt gangfunktion endnu, har vi valgt en almindelig  vogn. En ”Classic Sprite 470 NT” Den er godt indrettet til 2 personer, og der er rigtig god plads I den. Det bedste er det store badeværelse i hele bagenden. Alt er også nemt, fordi jeg har det hele inden for rækkevidde i campingvognen. Det sparer mange skridt!
Der er en rigtig ”Egoistvogn”. Den er altså købt brugt – da det skulle passe til vores økonomi!

Egentlig ville vi have været til Nord Jylland, men havnede i steder for her i Jyderup på ”Skarresø Camping” - og det har vi bestemt ikke fortrudt. Det lever helt op til forventningerne, og det der blev lovet os!

Vi vil gerne sende nogle Rejsebeskrivelser og foto fra vores ture, resten af sommeren, hvis du vil have det? Selvfølgelig vil jeg det, og jeg vil glæde mig til at høre mere!

Det er blevet sent – så efter en lang snak om Handicap-camping, siger vi ”Godnat og TAK for i dag”


03-05-2004

Tilbage til forsiden