MAN KAN OFTE LIDT MERE - END MAN TROR…
Lonnie kommer fra Roskilde, og er netop – startet på sin 4 ugers ferie rundt i Danmark..
Første stop på turen i år – som blandt andet skal gå op til Skagen – er Skarresø Camping , som hun flere gange har haft lyst til at besøge.


03-05-2004



Knallerten er fra LEM ved Ringkøbing - den blev typegodkendt i Danmark i 2000. Lonnie fik sin i marts 2001 – og har været ualmindelig godt tilfreds. Den må køre km 30 i timen.

For at knallerten kan bruges optimalt til campingudstyret – er der bygget en ekstra bagageplade på, som også kan fungere som bord på turene.


03-05-2004



Teltet er et lille 2 personers Iglotelt!

Hver sommer kommer hun rundt i landet, og når ofte at køre mellem km.1000 – 1500 i løbet af en ferie.

Tidligere var hun fastligger – først i telt og siden i en lille campingvogn – men fik lyst til at komme rundt og se sig om, samt få nye udfordringer.


03-05-2004



”Det kræver altså bare, at jeg hele tiden skal tænke mig om”, siger Lonnie. ”Når jeg kører, er jeg helt væk – og inden jeg ser mig omkring, er jeg kommet meget længere end planlagt.

Engang skulle jeg til Randers – men det gik så fint derud af , så inden jeg så mig om, var jeg i Skagen. Jeg sad i mørke, ved hjælp af lys fra en lommelygte, og pumpede min luftmadras op kl. 23.30. Jeg var altså smadder træt!”

03-05-2004



”Bagagen har jeg i 3 vandtætte poser, og jeg ved, hvor hver eneste lille del er. Du vil nok synes jeg roder – men jeg har styr på det…. Jeg skal jo ikke lave noget unødvendigt arbejde – så bliver det for meget…

Hjemme har jeg lavet en huskeliste, som bruges fra år til år, og mangler jeg noget undervejs – ja, så bliver det skrevet på, til næste gang.

03-05-2004



I den blå kuffert, har jeg alt der absolut ikke må blive vådt, og som har en særlig værdi!

Nu skal du ikke snakke mere, men bare se, hvordan jeg gør – du kan da tage nogle billeder af mig”!

Medens Lonnie pakker ud – fortæller hun alligevel lidt fra sine ture!

”Engang havde jeg pakket det hele sammen om morgenen, for at køre videre – og undrede mig over at der var så stille – alt for stille, og da jeg skulle til at tage min hjælm på, opdagede jeg at jeg manglede mine høreapparater. Altså – dem havde jeg lagt i inderlommen på teltet om aftenen, da jeg skulle sove, og der lå de åbenbart endnu. Om igen – det var surt! Men lyden blev bedre! Siden har jeg moret mig over det – man aldrig glemt dem siden”


03-05-2004



”Et problem for mig er, at jeg ikke kan komme over Storebælt. Jeg skal altid sejle fra Kalundborg  eller Odden mod Jylland – eller ned over Sydhavsøerne, hvilket er noget besværligt, hvis jeg blot vil til Fyn”

”Somme tider er der nogle dumme bomme ved enden af  cykel stierne – det er generende – da jeg ikke kan komme igennem – men så kører jeg altså på gaden”!

Lonnie fortæller, at hun altid bliver godt modtaget, og at der er fuld respekt for, at hun selv vil klare sit udstyr. Folk er altid flinke til at give en hånd, hvis det kniber, men det gør det næsten aldrig!

”Folk kan altså heller ikke forstå, at jeg ikke har en mobiltelefon med, men hvad skal jeg dog med den - jeg kan jo ikke høre, hvad der bliver sagt, hvis jeg evt. skal ringe til Falck. Mange døve bruger telefonen til SMS, men det kan Falck jo ikke finde ud af – men måske, jeg skal skaffe en engang”


03-05-2004



Skulle der regne når hun kommer frem, benytter hun sig af at leje en hytte i stedet for at slå telt op!

”Det er billigt at rejse på den måde. En tur på 4 uger koster gerne kr. 3.000,00 - 4.000,00 i faste udgifter til benzin, færgeoverfart og Campingpladser. Hertil kommer maden, men  jeg kan jo selv bestemme, hvad den skal koste” tilføjer hun.

I morges, sagde vi: ”Farvel og på gensyn”
Lonnie prøver at komme denne vej tilbage, når turen rundt i Jylland er slut - for at fortælle, hvordan den er gået.
Det vil jeg se frem til!


03-05-2004

Tilbage til forsiden