Tekst og foto: Jannik Engen
 Første gang jeg siger ordet camping, opløses ansigtet af et stort smil. Det er ikke fordi, det ikke har smilet, siden jeg ankom – tværtimod. Hun er venlig, imødekommende og har let til smilet. Men lige dette smil udtrykker en usædvanlig dybtfølt og spontan glæde.
- Ja, campinglivet har givet mig så utrolig mange oplevelser og glæder, at det er noget jeg hellere end gerne deler med andre.

Vi sidder i Aase Viberg Hansens lille rækkehus i Dianalund. Huset er en pensionistbolig. På den anden side af kaffebordet sidder hun i sin store el-kørestol med respirator bagpå. Siden hun var 32 år, har hun været kørestolsbruger. I dag er hun 61. I de sidste 15 år har hun været ivrig campist og at denne kvinde, som har været ramt af muskelsvind, siden hun var barn, i dag kører Europa rundt som campist, kan være svært at fatte. Men forklaringen er enkel.

- Det gælder om at turde tørre, som man siger. Den mest almindelige reaktion, når jeg fortæller om mine campingture, er: Det kan du da ikke.
- Jo, det kan jeg og det er lige det, det handler om. At sige til sig selv: Jeg kan godt. Med god vilje og lidt mod, kan det selvfølgelig lade sig gøre. Som handicappet gælder det om at få den selvtillid, der skal til for at sige, at det er muligt. Alt for tit er det alle andre, der siger, at det ikke er.
- Så det er vigtigt, at man som handicappet stoler på sin egen vurdering og vilje frem for andres.



26-04-2004
Glæde og indhold.
 Aase Viberg Hansen stemme er varm. Hun taler om erfaringer – gode og vigtige erfaringer, som har bibragt hende så meget glæde og indhold i tilværelsen.
Hun mindes dengang som barn, da spiren til den senere interesse for campinglivet blev sået. Da hun var barn, var hun spejder og det er lejrturene dengang, som bringer de bedste minder frem fra barndommen.

Hun var 13 år, da de første tegn på, at der var noget galt, viste sig.
- Jeg begyndte simpelthen at falde. Det skete for eksempel, hvis vi gik langt, at det pludselig sagde flop. Og der lå jeg så. Som regel fik jeg bare at vide, at jeg var klodset. Men siden fik jeg prøvet det hele med benskinner, stokke, almindelig kørestol og så til el-kørestolen her og respirator, siger Aase Viberg Hansen og fortæller, at hun, fra hun var 32 år og indtil hun var i midten af fyrrerne, boede på plejehjem.

I slutningen af firserne flyttede hun ind i sin nuværende bolig. Her klarer hun sig med den bevilgede døgnhjælp, hun som selvstændig arbejdsgiver selv ansætter og afskediger. Fire hjælpere arbejder hos hende på skift og det er også hjælperne, som kører hendes specialindrettede autocamper.

- Min allerførste campingtur som voksen var med en af mine hjælpere og hendes familie for over 15 år siden. Jeg tog med dem i deres CombiCamp, hvor vi riggede min hospitalsseng til i teltet. Den tur gav mig rigtig blod på tanden, siger Aase Viberg Hansen og fortsætter med et stort smil:
- Jeg havde en invalidebil, som jeg selv kørte, men jeg besluttede, at jeg ville have min egen autocamper.


26-04-2004



Ombygget kassevogn.
 Aase Viberg Hansen tog nu sagen i egen hånd. I stedet for at få tilskud til en invalidebil, hvilket betød, at der ville gå seks år, før hun kunne betragte den som sin egen med mulighed for at bygge den om, besluttede hun selv at købe en vogn.

- Jeg købte en kassevogn – en ti år gammel Renault. Nu gjaldt det om at finde nogen, som kunne bygge den om til mine behov og der var jeg heldig at finde frem til Vendelbo Van i Jylland.

De følgende måneder opholdt Aase Viberg Hansen sig ofte på værkstedet i Nordjylland, hvor hun var med til at beslutte hver eneste detalje i kassevognens indretning. Taget blev forhøjet, så der blev soveplads til hjælperen og lidt bagage. Kasserummet blev omdannet med campingkøkken, seng for enden, skab til respirator og ekstra batterier, gulvplads nok til den store kørestol og meget mere.

- Da jeg fik overrakt registreringsattesten og kunne køre hjem i min nye autocamper, græd jeg. Det blev jo starten på et nyt liv for mig, fortæller den lykkelige campist, der trods de begrænsninger, hendes handicap har budt hende, altid har levet et aktivt liv.

Således har hun siddet i adskillige amtslige og kommunale råd og nævn på handicapområdet. Hun har gennemgået flere kurser i Dansk Handicapforbund omkring vurdering af adgangsforhold for handicappede. Sammen med sit aktive campistliv har det betydet, at Aase Viberg Hansen, der i øvrigt er uddannet indenfor sygepleje og bankuddannet, er en efterspurgt foredragsholder og underviser.


26-04-2004



Handicap-camping.dk
 I maj måned sidste år søsatte hun et projekt, som hun i dag vier meget af sin tid - en campingportal for handicappede, www.handicap-camping.dk.

- Det er måske så meget sagt, at kalde den en portal – endnu. Men på hjemmesiden beskriver jeg i artikler mine erfaringer med camping som handicappet og jeg vurderer også campingpladsers egnethed for handicappede, siger hun og understreger, at alt hvad hun laver, gør hun for at hjælpe.

- Jeg er ikke ude på at pukke på campingpladserne. Men nogle campingpladser er bedre egnede for handicappede end andre. Ofte er det bare småting, der skal til, for at pladserne kan blive egnede. Det nytter jo for eksempel ikke at toiletrummet har trin, som forhindrer mig i at komme ind, eller at der er en rampe til kørestolen, hvis jeg ikke kan vende inde i rummet.

- Vi er jo godt klar over, at der er campingpladser, som bare ikke egner sig til gangbesværede og kørestolsbrugere alene på grund af beliggenheden. På den anden side, behøver vi jo heller ikke at kunne komme ud i klitterne. Det kan jo godt være, at en anden del af pladsen kan være handicapvenlig blot med nogle små ændringer.

- Egentlig blæser jeg på retningslinier og love. Jeg finder bare ud af, om jeg kan være der med min kørestol og respirator. Kan jeg det, kan alle, siger Aase Viberg Hansen med et grin.
I dag bliver Aase Viberg Hansen ofte inviteret til at besøge campingpladser for at rådgive ejerne omkring indretningen for handicappede.


26-04-2004



Sætter fokus.
 På vej ud til parkeringspladsen, hvor vi tager afsked ved Aase Viberg Hansens kæreste eje, fortæller hun, at den ombyggede Renault står klar til sæsonens mange gøremål.

- Med den har jeg fået en utrolig frihed. Når jeg tager ud til foredrag, er det ikke sikkert, jeg har kræfter til at køre hjem igen. Så kan jeg bare lægge mig om bagi og så venter vi til dagen efter. I dag kan jeg tage hvorhen, jeg vil, når jeg har lyst.

Aase Viberg Hansen rejser landet og resten af Europa tyndt i forårs- og efterårsmånederne. Om vinteren deltager hun på campingmesser både i Danmark og Sverige. Meget af sommeren tilbringer hun helst som ”næsten-fastligger” ved Skarresø, hvor hun på sin bærbare computer arbejder på artikler til sin hjemmeside, skriver foredrag og forbereder undervisning. Senest har hendes engagement som campist ført til en tjans som redaktør på campingportalen, Campingdanmark.dk.

- Alt i alt betragter jeg alt det, jeg laver, for mit arbejde og min hobby. Jeg prøver efter bedste evne og ud fra mine egne erfaringer at hjælpe andre – både campingbranchen og handicappede brugere. Jeg forsøger at sætte fokus på, hvad der er gjort og hvad der kan gøres til gavn for alle, slutter Aase Viberg Hansen, inden hun kører tilbage sin bærbare computer, som snart får sin sæsonplads i Renault’en.


26-04-2004

Tilbage til forsiden