Tirsdag den 17. maj 2005

Vågner tidligt, og ser at solen skinner fra en skyfri himmel. Det kriller i maven…. Der skal ske noget i dag - vi skal til Fyn og Sønderjylland for at holde lidt ferie, samt for at teste Campingpladser. Det glæder jeg mig til!

Hanne møder kl. 10.00, og vi er klar til at tage af sted med det samme.
Landskabet er enormt smukt, og markerne er helt gule – sikke et skue!

05-04-2004 01:00:00



Vandet er blik stille i Storebælt, men det er nu alligevel broen, der som sædvanlig betager mig – sikke et bygningsværk!

Opdager at strømmen ved Handicap-parkeringens  ”EL-stik” på parkeringspladsen ved Knuds Hoved er gået, så jeg kontakter A/S Storebælt, for at få det ordnet! De vil lave det omgående!

Den første camping plads er  ”Nyborg Strand Camping” som jeg har kendt fra barns ben – men aldrig besøgt.  Kan huske - jeg fik at vide, at den plads var for ”De fine folk i Odense” Den gang har det nok kun været de velstillede, som havde råd til Campingvogne – der var vist  ikke mange af dem!

Pladsen er rigtig dejlig – men da der er grus på parkerings – og gangarealer, og vi ikke kan komme ind i fællesrummet får den (4 kørestole) De øvrige bygninger er OK!

”Bøsøre Strand Camping” er mit næste mål. Her har jeg været før.. Vi får en lang snak med Helle , og det eneste jeg har at ”brokke” mig over, er lidt høje kanter til reception og butik.
Det er let løst, ved at vippe fod risten, og sætte et par stifter i! Som sagt – så gjort! Den må have (5 kørestole).



05-04-2004 01:00:00



Videre langs kysten mod Svendborg. Dog drejer vi lige ind omkring ”Damestenen” den skal alle der kører den strækning se.

Efter lidt frokost køre vi til Thurø for at se til ”FDM  Camping”. Havde fået at vide, at den var OK men jeg tog det med forbehold.

Dog  var den rigtig god, med nogle flotte  nye bygninger – så jeg bøjer mig; men da jeg ikke kunne komme i Receptionen, og der var grus på gangarealerne fik den (4 kørestole).

Herfra til Langeland til ”Emmerbølle Strand Camping”.

Da pladsen var under ombygning – handlede det blot om en del kanter, som er nemme at lave.  Den skal nok blive fin.  Vender tilbage!

Aftenen går med råhygge i Rudkøbing Havn, hvor vi bliver for natten!

05-04-2004 01:00:00



Onsdag.

Atter flot vejr!

”Ristinge Camping”, som fik dagen først besøg, skulle også rette en del kanter af, men da jeg alligevel skal til Langeland senere , enedes vi også her - om at vente med bedømmelsen.
Pladserne er for gode til at have få kørestole!

De nye bygninger på  "Bøjden Camping” skulle også beses. De var altså flotte. Alle rum kunne benyttes - så bortset fra grus på gangarealerne - var den i Top ( 4½kørestol),

Fra Bellamessen - havde jeg en aftale med ”Løgismose Strandcamping”, som jeg glædede mig til at se.
Her var man også i gang med at bygge om / til,  så  de kanter der mangler, bliver ordnet hurtigst muligt. Også her vender jeg tilbage!

For at undgå for meget kørsel, sejlede vi over til Als,  via Bøjden - Fynshav.  Det forkortede vores dagsmarch rigtig meget, hvorfor vi nød aftenen med at lave ingenting.

Helt spontant tog vi – stik mod mine normer – ind på ”Drejby Camping” for natten, hvilket vi ikke fortrød – den var super, og måtte have (5 kørestole).

Vi bestilte kun ”Natcamping” men kom pænt inden for bommen, og holdt lige ud til vandet! Luksus!

05-04-2004 01:00:00



Torsdag

Hvor heldig må man have lov at være?

Atter en dag med sol!Nød morgenmaden og fortsatte herefter mod nord til ”Lærkelunden Camping” ved Gråsten. En plads, der siger ”Spar To” til alt – ikke en finger at sætte! Atter en (5 kørestol)

Det tegner godt, her på denne tur – jeg er færdig med at sige, at der ikke er pladser, som er egnet til Kørestole – man skal blot lige finde dem!

Det gjorde vi så  - fandt en - der var totalt uegnet! ”Kollund Camping FDM”! Ganske vist havde de et Handicap-toilet, men der var en kant op til den foran liggende platform, så det kunne ikke bruges.

Efter at have sundet mig lidt – drog vi videre til ”Frigård  Camping” ved Kollund, hvor der også var ganske dejligt. Kun gangarealet med grus, vil være lidt svært for en manuel kørestol. Ellers perfekt. (4½ kørestol)

Nyder køreturen I det smukke landskab – selv om der kommer en enkelt byge. Vi sidder varmt og tørt.

Ved Haderslev  besøges ”Vikær Camping” som også fungerer fint – dog er der også her problemer med parkerings /gangarealer så den får (4 kørestole) .

Det skal siges, at pladserne er absolut brugbare!

Natte tilbringes på min stamplads ved  ”Frederecia Lystbådehavn”, hvor der bare er dejligt. At der var jolle–kapsejlads gjorde ikke opholdet ringere!

Endnu en dejlig dag er slut!

05-04-2004 01:00:00



Fredag

Sløver den lidt til morgen, inden vi drager mod Fyn til “Bogense Strand Camping” Her var et lille hængeparti – også nogle kanter, fra tidligere – men man lovede at rette fejlene hurtigt ( Da jeg kom hjem – lå der mail, at de var ordnet – FLOT ) Derfor får de deres  (5 kørestole).

Gennem det fynske op til” Hasmark Strandcamping”, hvor jeg har tilbragt de fleste af mine sommerferier som barn. Ganske vist ikke på Campingpladsen, men lige overfor!

Denne plads er noget for sig selv –  den er bygget op om en Vikingeborg, hvor al aktivitet foregår! Da den stadig er under opbygning – undgår jeg at beskrive den, men jeg er sikker på det bliver en (5 kørestole) – når alt er færdigt.

Da vi havde sparet tid på turen, ved at sejle til Als, var vi et halvt døgn foran, hvorfor vi blev i Hasmark om natten.

Om aftenen tillod vi os at gå ind i Restauranten, for at spise en rigtig lækker ”Buffet” !  Det sjask regnede, men det gjorde ingen ting!

05-04-2004 01:00:00



Lørdag.

Lidt gråt til morgen, så vi satte os, og ordnede foto.

Det klarede hurtigt op, så vi Takkede af, og fortsatte til den sidste plads nord for Kerteminde. ”Bøgebjerg Camping”. Også en dejlig plads – men man kunne slet ikke komme ind som kørestolsbruger!
Måtte køre et godt stykke for at komme op på fortovet fra parkeringsarealet, og derefter var der adgang forbudt til receptionen. De lovede dog at rette kanterne, og har også bedt om vejledning, så det skal nok blive godt! Dette er også en ”Venteplads”.  Ellers et dejligt sted!

Vejret er blevet godt igen – så inden vi kører til Dianalund, må jeg lige et smut til Jyderup på ”Skarresø Camping”, for at sikre at alt er OK -  til jeg skal derop i juni!

Det er det – så vi kører hjem efter nogle dejlige dage, med mange gode oplevelser. Tak til alle Jer – der tog så pænt imod mig!

Alle pladser bliver nærmere beskrevet og lagt på siden, i løbet af sommeren.

Nu vil jeg glæde mig til turen til det nordlige Jylland i slutningen af maj og begyndelsen af juni, hvor jeg også skal se på Pladser!

Tak for denne gang!

Link til art. KØRESTOLE SLÅR STJERNER !
http://www.handicap-camping.dk/artikel.asp?articleGuid=9957

05-04-2004 01:00:00

Tilbage til forsiden